Minimere brugen af brænde i brændeovne

untitledMange af os burde måske reducerer brugen af brændeovne. Det kan måske lyde lidt underligt, da mange af os jo sikkert har hørt at brænde og briketter er Co2 neutralt, og dermed ikke med til at påvirke den globale opvarmning. Men nyere undersøgelser har desværre vist, at private brændeovne er en af de største synderer, når vi taler udledning af dioxiner. Men hvad er dioxin og hvorfor er det noget vi skal passe på med?

Hvad er dioxin

Dioxiner hører til de såkaldte klorholdige giftstoffer, som hovedsagligt dannes under afbrænding af forskellige organiske materialer, som f.eks træ og papir. Dioxiner bliver altså hverken produceret, eller brugt kommercielt og er derfor en uønsket forurening uden nytteværd overhoved. Man siger at halveringstiden for dioxiner, i en almindelig menneske krop er mellem 8 og 11 år. Det betyder at dioxinerne ophobes i kroppen i årevis, hvilket betyder at selv små doser, vil ophobe sig over tid og begynde at give skader som f.eks. kræft, hudskader og hormon forstyrrelser.

Forurening med dioxiner fra brænde og briketter

Hvor kommer dioxin fra?

Når vi afbrænder f.eks. brænde eller briketter, så frigøres der forskellige typer af partikeler. Nogle af disse partikler er dioxiner, som så efterfølgende slipper ud sammen med røgen. Derefter falder den igen ned til jorden med regnen, bliver optaget i både planer og dyr, som evt. ender op på vores middagsbord. Jo mere en uren forbrænding man har, jo flere skadelige stoffer sender man ud. Har man en god brænd, med en høj temperatur, så brænder man en del af de skadelige stoffer væk, i stedet for at sende dem ud i luften.

Hvad kan vi selv gøre

Det man selv kan gøre for at minimere risikoen for dioxiner, er udelukkende at bruge briketter af en høj kvalitet, undgå at bruge fugtigt træ, imprægneret træ eller affalds træ. Brug altid også kun træ, træpiller eller træbriketter i din brændeovn, da udviklingen af dioxiner her er langt mindre, end ved f.eks. afbrænding af trykimprægneret træ.

Private brændeovne er som sagt en af de helt store kilder til udledningen af dioxiner her i Danmark, og derfor er det også noget som vi her i Fjellerup bør have fokus på.

eksempel på hvordan vi skader vores planet med udledning af skadelige stoffer i luften.